tirsdag den 24. september 2013

Varmt til vinter

Jeg nåede lige at få denne strikket færdig inden lillemanden kom til verden. Den lå til tørre, da vi tog på hospitalet :)


Knapperne har jeg fået af min mor, som har købt dem i Island. De er håndlavede træknapper.

Den var meget sjov at strikke, fordi fletningen var en lille udfordring, men ellers var den meget nem at strikke. Jeg synes at fletningen er en super flot detalje :) 

Opskriften har jeg fra Familie Journalen her: http://www.familiejournal.dk/Handarbejde/Strik-til-born/2012/09/38-Strikkeopskrift-Babytroeje.aspx :)

tirsdag den 17. september 2013

Det tog lidt over et år! ;)

Mens jeg boede i London i foråret 2012 strikkede jeg denne cardigan af rester af det Supersoft garn, som jeg havde fået tilsendt af Dorthe. Jeg kunne rigtig godt lide farvesammensætningen, som jeg næsten syntes var lidt retro :) Men da jeg manglede tre gule striber på ærmet løb jeg tør for gult garn! Cardiganen blev pakket ned, og jeg havde planer om at strikke den færdig på et tidspunkt. Da jeg flyttede tilbage til KBH fik jeg travlt med rigtig mange andre ting, så cardiganen blev pakket ned i en pose. Da mine forældre skulle en tur til KBH i august i år, så fik en eeeendelig bestilt en ny nøgle med den gule farve, så den kunne strikkes færdig :)


Da jeg så hæftede de sidste ender, så spurgte min mormor, om jeg også skulle strikke en hue til. Det havde jeg ikke planer om, men der var garn tilbage, så hvorfor ikke! Da jeg var kommet halvvejs med huen, så kunne jeg se, at det nok kom til at knibe med det lilla garn! Men heldigvis var der akkurat nok til at få huen færdig! :) Ellers ville den nok bare have været gul og lime. 
Knapperne stammer også fra London - min mor købte et stort sylteglas med knapper på et loppemarked derover, og så fik jeg lov til at få nogle af knapperne, da hun ikke kunne bruge alle selv.

Nu ligger sættet bare og venter på. at en lille pige skal komme til verden any day now :)

torsdag den 5. september 2013

Jeg er her stadig :)

Jeg er mor på fuld tid, så bloggen er der ikke tid og overskud til lige i øjeblikket :/ Der er ikke tid til så megen krea, da det lille vidunder nu styrer dagligdagen. Dog får jeg nogle strikkepauser en gang imellem, så jeg får lov til at smutte ind i min kreaverden et øjeblik ;) 

Dejligt at ligge og sove på mors mave ;)

Jeg er allerede igang med at strikke julegaver, da jeg plejer at strikke julegaverne til de små i familien og vores venners børn. Nu hvor jeg ikke har samme tid til kreaprojekter, så bliver det mindre strikkeprojekter i år. Og så kan jeg heller ikke lade være med at strikke noget til guldklumpen :) Han var så stor, da han blev født, at det sæt, som jeg havde tænkt at han skule have på, når vi tog hjem fra hospitalet, har han kun haft på den ene gang! Han har også fået en masse flotte strikkede gaver, som jeg har lagt billeder ud af på Facebook-siden

Pige-sættene, som jeg fik strikket i sidste øjeblik, fik vi ikke brug for, da vi fik en dreng, som vi havde fået at vide til scanningen. Sættene ligger nu gemt til der kommer nogle søde piger til verden her til efteråret :) Jeg har en veninde, som har termin her i september og en anden har termin i november, og de venter begge to piger, så jeg har barselsgaverne klar ;)